Breve fra Gimbie

Kære Venner.

En hilsen her fra det frodige etiopiske højland. Nikolai og jeg befinder os “ude på landet” i Gimbie, 450 km vest for Addis Abeba. Sygehuset ligger højt og vi har vores eget lille hus i udkanten af hospitalsområdet med den skønneste udsigt over bakker og dale. Regntiden er ved at være forbi så alt blomstrer omkring os, her er eksotiske fugle og af og til kommer der også en abe forbi.

Arbejdet fylder selvfølgelig meget og er både udfordrende og inspirerende. Det er den ene katastrofe efter den anden der kommer ind ad døren. Vi oplever ting her, som man aldrig ser derhjemme. Heldigvis har jeg god assistance af min etiopiske kollega Dr. Tekleselasse, de lokale jordemødre og jordemoder Belinda, som jeg kender hjemmefra og som skal være her et helt år. De kvinder der kommer her til sygehuset har ofte haft veer i flere døgn uden at barnet kan fødes. Nogle har rejst op til 200 km for at komme hertil. Vi laver derfor mange kejsersnit og det er desværre ikke altid at børnene er levende. Det sker ikke sjældent at livmoderen er flækket og barnet ligger dødt ude mellem tarmene. Men så kan vi i det mindste redde moderen så hun kan komme hjem til sine andre børn. Det er almindeligt at kvinder her får 6-8 børn. Så “prolapser” ser vi også mange af - efter mange fødsler og tungt arbejde med at samle brænde og passe markerne falder livmoderen simpelthen ud og
hænger nede mellem lårene. Men det dør man jo ikke af, så den slags operationer har ikke så høj prioritet. Det skulle bare lige være derhjemme!

Der er mange patienter der gør indtryk - både dem hvor det går godt og dem hvor det går skidt. En af piger der fylder meget er Kabene på 16-17 år som fik lavet en illegal abort ude i byen med en gren, hvilket resulterede i voldsom infektion, hul i livmoderen og hul på tarmen. Vi har opereret hende 3 gange i de uger jeg har været her men hun er stadig alvorligt syg og det er tvivlsomt om hun klarer den. I Etiopien er provokeret abort kun tilladt hvis man er under 18 år eller er blevet voldtaget. Men lægerne her vil af religiøse årsager ikke udføre det. Jeg gør det gerne for at undgå flere ulykkelige tilfælde som Kabene.

Ud over de faglige er der også andre udfordringer. Med jævne mellemrum svigter strømmen - så batteridreven pandelampe er fast inventar i lommen. Men stearinlys hygger og på sygehuset er der heldigvis en generator der kan sættes i gang hvis vi står midt i en operation. Det største problem er dog at vi det meste af tiden ikke har noget vand, fordi pumpen er gået i stykker. Så må vi klare os med “tør-vask” og sprit så længe lager haves. Når der ind imellem (med dages mellemrum) kommer vand i hanerne skynder vi os at fylde alt hvad vi har af baljer og spande. På den måde lærer man at spare på ressourcerne og sætte pris på det der plejer at være en selvfølge. Det er nok meget sundt. Men på sygehuset er det et stort problem når vi ikke har vand. Autoklaven, hvor instrumenter og operationsstøj bliver steriliseret, er afhængig af vand. Mange af vores patienter har diarre på grund af orm og de nyopererede patienter får sårinfektioner. Nu er der endelig blevet
indkøbt en ny vandpumpe fra Addis så vi kan få pumpet vand op fra den nærliggende flod.

Hver morgen kommer Tadalu, vores etiopiske hushjælp. Hun vasker op, vasker tøj, går på marked og laver mad til os. Den første dag var jeg lidt skeptisk ved dette arrangement, men har hurtigt indset fordelene og vænnet mig alt for godt til det! Det er altid spændende hvad vi skal have at spise. Efter et par uger er der dog gentagelser i variationerne over linser, kartofler, gulerødder og kål krydret med ingefær, hvidløg og chili. Men det smager altid godt. Og så er hun også god til at bage boller og kanelsnegle - og rister friske kaffebønner til os! Man bliver jo helt forvænt - det bliver hårdt at komme hjem og selv skulle til kødgryderne og vasken igen!

Mens jeg er her har Dr. Tekleselasse benyttet sig af lejligheden og har holdt en uges ferie i Addis, hvor jeg så har været alene på skansen. Men selv nu hvor han er tilbage igen arbejder vi stadig meget. Så siden vi ankom har jeg kun været uden for hospitalsområdet 4 gange.

Men så får Nikolai til gengæld set sig omkring. Sygehuset her er drevet af amerikanske adventister, så der er flere unge jævnaldrene volontører som Nikolai “hænger ud” med. De hører musik og ser DVD film sammen, men når snakken så falder på sex før ægteskabet og troen på evolutionsteorien hører sammenligningen også op. I sidste uge var han afsted 5 dage med et par af dem samt en lokal tolk på “medical visit” til nogle af de fjerntliggende landsbyer hvor der skulle suppleres med medicin og udstyr og undervises i graviditet, ernæring og infektioner. Det sidste stykke vejs til fods og med muldyr. Han kom hjem med gode oplevelser, fantastiske billeder af mennesker og scenerier - og lopper! Nikolai har også fået gode jævnaldrene lokale venner - både her fra sygehuset og oppe i byen - som han drikker kaffe og hører musik med. Og går ud og drikker øl med.  Her på sygehuset har han fulgt med i mit arbejde med fødsler og operationer men har også arbejdet
selvstændigt med “triage” - det vil sige ser patienterne før de kommer ind til lægen, måler blodtryk og puls. I går assisterede han mig til en udskrabning hvor jeg havde brug for en der kunne skanne samtidigt. Det var han rigtig god til. Jeg er meget stolt af ham!

I det hele taget er det fantastisk at have hele denne oplevelse sammen med Nikolai. At få fælles venner og dele alle de mange indtryk med hinanden - og banke hinanden i back-gammon i solen i frokostpausen. Forleden aften var vi i byen sammen - på “natklub” her i Gimbie sammen med vores lokale kolleger. Sjov oplevelse. En blanding af etiopisk pop og reggae - og en masse øl. Det var kun mændene der dansede. Der var også et stort får man lige skulle flytte på for at komme ud på toilettet i baggården - jeg var glad for både pandelampe og skridsikre vandrestøvler for ikke at falde i hullet.

Så vi lever og har det godt! Hils omkring jer!

Kærlig hilsen   Anette og Nikolai

Forladt igen

Nå så blev man forladt igen! Anette Tønnes og Søn har nu forladt Gimbie, de vil blive savnet, de var et frisk pust. Men vi sendte dem afsted med maner; et brag af en bytur I denne her multikulturelle cosmopol af en by! Mad, øl, dans, billeder af toiletbesøg på væmmelige pit latrines og så selvfølgelig fåret.

Ellers alt vel. Jeg er fuldt ovenpå efter trope influenza, har genvundet styrken, og efter en del lokale øl samt kendskab til Ethiopisk bagværk, har jeg også genvundet de tabte kilo! Fedt! Jeg har nu været ude og trave et par gange I de omkringliggende bløde bakker. Ok første gang var under ordre af Dr. Tønnes, men I sidste uge var jeg afsted frivilligt, og må indrømme jeg nød det! Frisk luft, fred og ro og fantastisk natur! Tror sgu jeg prøver igen næste uge.

Jeg har den skønneste roommate; Cornelia 37 år, jordemoder fra Kenya, hun er skør men jeg er tosset med hende. Desværre rejser hun herfra I næste uge, så må vi se om jeg skal bo alene eller hvad.. Men for tiden går det meste af fritiden med at diskutere irrelevante emner over kaffe I min stue, sammen med Cornelia og obstetrikeren Dr Tekleselassie, som jo er min skønne nabo der netop idag har fået TV og parabol optur! Han er ude idag men har givet mig nøglen så Al Jazeera- here I come.

Det er længe siden at jeg er blevet inviteret ud- altså der var lige ham der der var på tilsyn fra den lokale HIV komite, men ellers ingen, selv apotekeren har tilsyneladende givet op men det var vel også kun et spørgsmål om tid før min dårlige personlighed ikke kunne gemmes mere!
På afdelingen går det en anelse fremad, eller måske man bare vænner sig til det her. Den pige jeg før har nævnt med den illegale abort, er her stadig, hun har nu hul på tarmen og har tabt sig helt vildt, vejer 30kg. Hun har været her halvanden måned og vi ved stadig ikke om hun klarer den.. Men hun har da fået appetitten tillage og jeg snigfodrer hende slik og appelsiner.

Vi får mange overflyttelser fra andre hospitaler/health centres, hvilket jo er fint da det som regel er yderst relevant at de kommer til et sted der har en obstetriker og en kirurg. For et par uger siden havde et af de omkringliggende hospitaler valgt at sende 3 kvinder til os med samme transport, hvilket jo er smart nok men gav os nok at se til! Den ene havde en gevækst på størrelse med en mindre vandmelon hængende ud af skeden! Vores læge havde sjældent set noget lignende, men det har senere vist sig at være en kæmpe ødematøs livmoderhals (ATP har billeder)!Hvad fanden stiller man op med sådan een..? Man venter på at hævelsen falder, også bare på op på plads med slynglen:-) Den næste havde, efter min vurdering og scanning preterm blødning fra en total placenta praevia.Hun var egentlig overflyttet pga malaria. Men det viste sig at barn og moderkage ikke var I livmoderen, men frit ude I bughulen, rigtigt livsfarligt for moren men hun klarede den. Den sidste havde tvillinger og alt for meget fostervand. Mig, Anette og Dr Tekle var alle enige om at ledende tvilling var sædepræsentation. Vi diskuterede endda om det var en dreng- om det var scrotum man kunne mærke, og scannede og det lykkedes os at få målt hovedmål på begge børn. Så blev der lavet kejsersnit og det viste sig at den ledende tvilling var I hovedstilling men yderst misdannet og uden hjerne, alle fik sig noget af en forskrækkelse, nok særligt Anette der var den der stak hånden ned I en gabende åben ryggrad istedet for et forventet sæde!

Jeg har lige assisteret til 2 kejsersnit. Den ene med dødt barn, og fostervand der som de kalder det her; “smelled offensive”. pga veer I mange dage og et misforhold I størrelsen mellem mor og barn. Den anden med en navlesnor og en hånd hængende ud af vagina. Hun lugtede sgu også rimelig offensive! Alt I alt lige hvad der skal til for at man kalde det god fredagaftenshygge! Føj for den lede rødbede, jeg er nu gået ombord I resterne af Anettes cognac(NB: Thea- toldfri sprut fra cph er et must!)
Nu skal det hele jo ikke lyde som en jammerdal, vi har indimellem også normale fødsler. Men det der rigtigt gør at man kan holde det her ud, er når en af de kvinder der ankom halvdød og rådden indeni, forlader afdelingen smilende og kan gå hjem til sin familie. Det er der jeg får tårer I øjnene og er glad og stolt af at jeg kunne være med til at hjælpe.
Jeg savner stadig jer alle meget, og glæder mig som en lille bandit til juleferien- kun en måned til jeg er på dansk jord. Jeg elsker Afrika men DK holder altså!!

Og jeg vil gerne have at der bliver overbragt tak til Lise fra 5034 fordi hun idag ringede på min mobil, der ellers aldrig ringer, og spurgte om jeg kunne tage en vagt! Tak Lise, for at lindre min hjemve- lover jeg som tak nok skal tage en vagt en anden gang.
I mandags fik jeg en pakke, det er kun sket en gang før og den var ikke til mig- bare addresseret til mig. Men denne gang var den god nok; en lille engel fra DK havde sendt mig sladderblade, kryds&tværs og alverdens dejlige godter, tænk at der findes sådanne gode sjæle! TUSIND TUSIND TAK AGN!!! Du ved jeg altid har synes du var en særlig dejlig dame;)
Al Jazeera kalder, ses snart, nøøj hvor skal der krammes!!;-)
Kys & Kram Belinda

Belinda arbejder

Hey allesammen

Ja jeg er her stadig! Og trives faktisk bedre nu. Ok jeg tæller stadig ugerne til jeg skal hjem, men hverdagen melder sig også og jeg føler mig nu mere bekendt med både det her sted og menneskerne her. Holder mig dog stadig lidt fra Adventisterne -er jo så bange for at blive omvendt! Vi har fået en ny obstetriker her, ethiopier, og jeg hænger lidt ud med ham og kirurgen og et par sygeplejersker. De er alle flinke og de har endda taget mig med på lokal natklub!! Det var sgu meget fedt, der blev danset og drukket og spist og der var også et får! Og apropos dyreliv- vores gartner er blevet overfaldet af en ræv og så skar han halsen over på den, meget dramatisk! Og han siger selv det var en tiger han slog ihjel… jaja sandheden ligger in the eyes of the beholder. Ihvertfald er alt buskads uden om husene nu ved at blive fældet, da alle er bange for ræve med hundegalskab. Nå men det har jo bare gjort at jeg har bedre udsyn til den nøgne sindssyge mand der går rundt her på området!
Vejret er blevet bedre, regnsæsonen er slut og det er dejligt med lidt sol og ikke for varmt. Nu kunne det være man kunne tage sig sammen til at spadsere lidt I terrænet.. Måske, vi får se..kan nu godt lide at bruge min fritid på kaffe, sludder og en film- men det er vist ikke nyt for nogen; man kan tage pigen ud af sofaen men ikke sofaen ud af pigen elleeer..

Invitationerne til dates er ved at tage af, kun vores apoteker- en lang tynd mørk fyr er insisterende, og hver gang afdelingen mangler vigtig og sjælden medicin må jeg sælge mig selv og flirte lidt! Bare en sølle omgang pethidin tager mig flere dage at arbejde mig ud af!! Hernede betyder Nej åbenbart Ja!

Jeg er fra idag af stoppet med at være på skemaet og skal nu kun have dagvagter og tilkald, optur, for det har sgu været hårdt at arbejde dobbelt! Skulle egentlig have haft nattevagt idag, men jeg har fået feber- influenza tror jeg, og har haft ret ondt af mig selv! Men jeg tror nu det går hurtigt over, og når man bor sammen med en masse læger får man jo tilsyn hjemme og kan rigtigt ynke, og det er jo skønt:-)
Arbejdet kører derudaf, man tænker ikke meget over det! Jeg arbejder bare, men håber snart jeg kan lave et par små ændringer I systemet her- det er ikke lykkes mig endnu. Jeg skal have hjælp fra afd sygeplejersken og han er jo fraværende lige nu. Men det der stadig kan ryste mig er hvor sindsygt dårlige de er -sygeplejerskerne! Puha det er tungt at arbejde med! Og vi har lige fyret vores mandlige jordemoder for han blev ved med at komme fuld på arbejde, og det var sgu heller ikke til at arbejde med!
Anette Tønnes + søn er kommet for et par dage siden og det er jo superfedt! Og de havde dejlige ting fra DK med :-) Selvom jeg var blevet rigtigt glad for Lone og Uwe! Anette var I arbejdstøjet en halv time efter ankomst, for der var en ruptur som den ethiopiske læge(hedder iøvrigt Tekleselassie- fedt navn!!)gerne ville have assistance til.

Vi har haft to maternelle dødsfald, og den ene har efterladt sit barn her! Den første uge passede vi ham på afdelingen, men nu er han flyttet ned hos en stor Adventist familie, vi prøver så at finde faderen, og hvis det ikke er muligt, bliver han afleveret på et børnehjem. En patient der ryster os alle lige nu er en ung pige der har fået en illegal abort, og kom hertil med et inficeret hul i livmoderen og en blodfyldt og død æggestok, som Lone og Tekle reparerede for et par uger siden. Siden da har hun haft det lidt op og ned, men mest ned og igår blev hun opereret igen af begge læger, fik fjernet livmoderen, var dybt inficeret på tarmene også og fik 3 liter blod! Håber hun overlever.. Men hun bliver ihvertfald aldrig gravid igen. Stakkel! Gudsketak og lov for prævention og fri abort!! Heldigvis er her også gode historier, vi haft et boom af tvillingefødsler, med fine børn eller I det mindste et fint barn! Og der ligger lige nu en femtegangsmor der er blevet steriliseret og har fået repareret en fistel, og det ser ud til den holder. Og hver morgen gør hun os alle glade, for hun har det smukkeste knaldsorte barn på 2 måneder, som jeg nogensinde har set! Og vi har en kamp med at finde ud af om det er hende eller barnet der tisser I sengen om natten, hvilket jo er ret relevant I hendes tilfælde..

Jeg selv har lige været igang med nr 2 cyklus af loppebid, nu har jeg sprayet igen og drysset loppepulver I møblerne.. Spændende om det så virker! Men jeg har sgu været hårdt ramt af de kryb.
Håber ellers alt er vel I DK og I ikke alle er gået fallit… Og tak for mails og smsér, til jer der har facebook- jeg har nemmere ved at åbne min facebook end mail, når internettet er langsomt. Nu vil jeg gå iseng- har drukket 1 liter pepsi (og lidt whisky) og hyænerne hyler udenfor.
Mange varme knus og kram
Doktor Mirinda( der vistnok nu er blevet lidt tyndere- siger Anette ihvertfald!)

Fayaataa (eller hej på oromifa)

Nå så har jeg været her 3 uger og tænkte det var tid til en mail igen..
Fordi alle eeelsker jo at få lange upersonlige fællesmails!! Tusind tak for alle de varme hilsener jeg har fået fra jer hver især, det er virkelig rart når man er langt væk og har lidt hjemve!

Jeg bruger alt min tid på hospitalet, har kun været uden for området 3 gange. Det er nu ikke fordi jeg arbejder konstant, men ret meget, jeg går I skiftende vagter nu og de næste par uger frem. Og jeg har ikke overskud til at gå rundt I byen og være til skue særlig tit. Jeg er stadig ved at finde min rolle her og lære hvordan tingene fungerer og hvem folk er. Indtil videre dækker jeg huller I skemaet( der er pt kun 2 jdm!) og griber børn og er neonatolog og master of tear repairs- ja det er synd for dem ikke?! Også skal jeg vist køres I stilling til mit job som Ethiopisk version af afdelings jdm. Arbejdet foregår på female ward, som har alle de kvindelige patienter uanset hvad de fejler. Så jeg arbejder nu på at blive en god sygeplejerske, for det er da nyt for mig. Men heldigvis lister der jævnligt en fødende kvinde ind (eller bliver båret halvdød) og føder normalt.
Der er nogle virkelig triste skæbner her. Folk er ekstremt fattige og I virkelig dårlig stand når de kommer her, og jeg tror vi har rundet den 15. Dødfødsel og 4. ruptur mens jeg har været her.

Vi har lige haft et lille septisk barn liggende som jeg agerede pædiater for, puh det er sgu da ikke så nemt! Vi fandt ham nærmest ved tilfælde, ved en af de meeget langsommelige stuegange vi har hver morgen, hos sin mor; dehydreret, lysegrå/gul og fuldstændig apatisk. Jeg prøvede at give ham lidt sukkervand for at vække ham lidt, og lidt varme med en god gammeldaws varmedunk, uden megen effekt. Så I fællesskab med andre pædiatrisk ignorante fandt vi ud af at det nok var en smart ide at at starte med noget antibiotika og en sonde. Men det jo heller ikke så nemt at lægge et drop på sårn en lille vindtør 2900 grams overbåren dehydreret baby! Så efter flere mislykkede forsøg af husets førende dropmand, måtte vi foreløbigt nøjes med at rehydrere på sonde og give AB I låret! Av! Og sikke en proces at finde ud af hvor meget den lille fyr skulle have af det ene og det andet, heldigvis en gruppebeslutning. Nå men han fik det kun værre og jeg besluttede at vi måtte altså have en IV adgang, og tog sammen med et af stedets mandlige jordemødre affære(needless to say- den dag var jeg på arbejde meget længe! Og det barn var en ren si, med glatbarberet hoved!)Endelig lykkedes det ham at få det lagt- jeg blev så glad at jeg krammede den ethiopiske jordfader! Og næste dag tog jeg fri, og brugte det meste af dagen I sengen med Denzel WashingtonJ ja det kan man også her!;) Nu er han blevet udskrevet den lille tørre, og jeg tror sgu han klarer den, optur! Men nu har vi fået en lille præmatur på 1600 g, så der skal nok blive lidt at se til, og jeg har meget svært ved at få det gjort klart overfor moren hvorfor det er enormt fedt at bruge en brystpumpe lige nu! Men så er det jo super at Ulrikka (Børnelæge fra MWW) er her I denne uge sammen med en fotograf og journalist, og det er superdejligt med et frisk pust energi hjemmefra, og hun havde chokolade med! Jeg har nu altid syntes hun var en dejlig dameJ

Alle her er virkelig søde men den evige kristne godhed er ny for mig, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om det( Hospitalet er ledet af amerikanske adventister). Jeg har altså svært ved at bede en bøn inden hvert kejsersnit!! Har nok lidt mere tiltro til en god kirurg end Vorherre i netop den situation, men det kan jo være man bliver omvendt efter nogle måneder her..

Jeg har svært ved at overskue at være væk hjemmefra så længe, så jeg prøver bare at tage det dag for dag lige nu. Og det er da dødirriterende at have det sjovt ude og samtidig savne hjemme så meget!! Men jeg må da også indrømme at jeg faktisk er rigtig glad for at jeg har en dansk læge hos mig, det hjælper fagligt og både hende og hendes mand er så kære og rare og hyggelige, og gode for en kop eftermiddagskaffe og en sludderJ og de fodrer mig også tit!

Iøvrigt må jeg sige at selv jeg der er fuldstændig ornitologisk uinteresseret, kan få et kick ud af at sidde og se lidt på fuglene her! Ørne og gribbe og en masse små kønne farverige bæster!

Hils KMK og gratuler med graviditeten…

Mange kærlige hilsener

Belinda(som er blevet inviteret på date 3 gange allerede- joo det lover godt;))

Ps: jeg er stadig ikke tynd! Men har dog haft tynd mave!

Pps: tak til mine søde kolleger der ringede kl 2 om natten- I ved selv hvem I er- jeg er jo ikke så god til at høre noget når jeg sover, men jeg blev glad ved tanken. Og min roommate der blev vækket var da sikkert også begejstret;) Og tak til Vivi Kronborg som åbenbart er den eneste der kan sende sms´r til mig; hils og sig jeg ikke kan tage vagt I weekenden!

Hey Allesammen

Ja så flyttede man lige til Ethiopien!! hold kæft en mærkelig ting at gøre!

Efter en trættende flyvetur ankom jeg til Addis i sidste uge til noget af en fest; i Ethiopien fejrer man nytår den 10. sept- hvem kunne vide det?(skulle vist alligevel have købt den Lonely Planet!) Og det betød jo selvfølgelig at alle offentlige kontorer havde lukket næste dag hvor jeg havde planlagt at få arbejdstilladelse/autorisation i det her land.. så nu er jeg altså illegal jordemoder, for jeg kunne ikke vente mere i Addis. Fredag kørte jeg sammen med det sødeste ægtepar fra DK( hun pensioneret Doktor- han vedhæng og handyman/pølsemager) Ud på 11 timers køretur på nogle virkelig interessante veje i tætpakket landrover. Føj for en tur! Nå men vi kom jo så her fredag aften- hvilket betød at jeg først er startet arbejde mandag morgen.

Mig og obstetrikeren Lone fik til gengæld en flyvende start: 2 fødsler 1. dag. Den ene ankom på en slags båre der lignede noget jeg engang har lavet til spejder! Hun havde født en levende tvilling på en klinik og nu var den anden død og ville ikke ud! der havde de så valgt at anlægge bilateral episiotomier- det var måske noget der skulle overvejes på RH?! Kommer den ikke på een epis så læg 2… Hun krampede iøvrigt også, og allerede kom Lones medbragte MgSO4 i brug. Den anden havde en uterusruptur, aner ikke hvorfor hun fik sådan en, men vi tror hun overlever!

Så har vi haft et par gode fødsler, dejligt, for folk her har det virkelig virkelig skidt!

Hospitalet er OK, for denne del af verden og husene til personalet er fine. Vandet og strømmen virker sporadisk, men så er det jo godt at det regner så meget, så man kan samle regnvand til sit kolde bad! arj der er nu faktisk også en del solskin, og en fantastisk udsigt fra min terrasse.

Selve byen jeg bor i er grimmere end noget jeg har set før, nøj hvor kunne man godt bruge en Utzon eller Chr.d.4. eller sårn slags..

Men altså provinsen er jo altid grim, og hvorfor skulle det være anderledes hernede.

Jeg blender godt ind hernede, det startede allerede fra jeg landede i lufthavnen “You look like an ethiopian”! Stort set alle taler lokal dialekt til mig, som er sindssygt svær!

Det her hospital har seriøse problemer og der er masser at tage fat på, puh man bliver helt forpustet…Jeg savner jer allesammen! Ja man skulle tro det var løgn men den er go nok..

Masser af brun kærlighed herfra

Belinda

Ps: Jeg er ikke blevet tynd endnu!!!

Pps: Hvis nogle skulle faa lyst til at ringe tror jeg mit tlf til huset er:00251 577711 328

Kære Venner

Pludseligt igår aftes fungerede telefon linjen til Aira igen efter 4 måneders abrud, så jeg sender en mail med samme indehold som jeg allerede har sendt med brev.

Tusind tak for ultralydsapparatet og AMBU ballongerne. Som i sikkert ved, så fastnede udrustningen i tolden, men vores kolleger fra sygehuset i Ghimbie lykkedes få den fri, og den findes nu i fuld brug her på sygehuset i Aira – ultraljudsapparatet og den ene AMBU pose på fødelavdelingen, og den andre AMBU pose på operationsavdelingen. Sidste år havde vi 1.300 fødsler på sygehuset, de fleste af dem var komplicerede, og derfor gjorde vi også 400 kejsarsnit. Det ser ud som at vi kommer op i samme antal også detta år.

Vi har begyndt at se flere kvinder som kommer til hvores sygehus med kuponger fra Maternity World Wide projektet. Det er et meget fint projekt, og en vældig stor hjælp for de gravide. Så vi håber at det skal vokse og blivet il gavn for alt flere kvinder.

Jeg vedlægger billder på udrustningen i brug. I brevet som jeg allerede har sendt findes også en CD med billeder og lidt forskellig information om Aira Hospital og VVF aktiviteterne vi har. I må gerne anvende materialet, redigere om i vil og publicere det frit sålänge det går til et godt foremål

Mange varme hilsner,

Dr Erik

Aira Hospital

PS undskyld min dårlige stavning, men det er ikke så ofte at jeg anvender mit modersmål.

På billedet ovenfor ses dr. Erik Eriksen med sin hustru

Till Maternity World Wide Denmark

Käre venner,

Tusind hjärtlige tak for de fine pulsoximeter apparater som Dr Ulrikka Nygaard havde med sig når hun besögte Aira Sygehus sidste uge.

Der findes ingen penge i sygehusets budget for vedligeholdelse, reparation eller indköb af medicinsk udrustning. For det meste er vi henvist til at anvende brugt udstyr som er kasserat hjemme, og som forskellige organisationer eller private personer sender til os. Ofte er udrsutningen veldigt meget brugt, og pinsomt ofte helt ubrugelig. Derfor er vi specielt taknemmelige og glade for de helt nye og fine pulsoximetrer som vi har fået af Maternity World Wide.

Pulsoximeter er et veldig nyttig apparat som viser ilt indeholdet i patientens blod, og det er en meget fölsom måde at overvåge og kontrollere at patienten har det godt. Det förste tegn på at patienten udvikler komplikation og bliver kritisk er ofte et fald i ilt konsentrationen. Eftersom hvores operationspersonale ikke har nogen som helst medicinsk uddannelse er det en otrolig hjälp for dem når de skal overvåge hvores patienter efter stora operationer. Apparatet viser også kontinuerligt patientens puls, også en meget fölsom indikator på eventuelle komplikationer.

Vi har placeret to apparater i hvore nye opvågningsavdeling og en på hvores operationsstue.

Tusind tak for jeres hjälp og stötte til Aira Sygehus, og til alle kvinder og börn som omfattes af jeres projekt til at nedbringe den skrämmende höje frekvens af komplikationer og dödelighed under graviditet og födsel her i området.

GUD VELSIGNE MATERNITY WORLD WIDE!

Mange hjärtlige hilsner,

Dr Erik Erichsen

Kirurg, Aira Hospital

På billedet ovenfor ses dr. Erik Eriksen med sin hustru.

Øv bøv bussemand- en måned uden internet eller tlf er ikke sjovt!!!

6 dage endnu så er Jamaicapigen på dansk jord, nøøj hvor jeg glæder mig selvom jeg har en snigende mistanke om at der er lidt koldt I DK… Og jeg har svært ved at forholde mig til julepynt I magasin og salmer og den slags hernede I solen! Men det er sgu på tide med en ferie!

Thea er hernede nu og jeg tror hun har bragt julefreden med sig! her har været temmelig roligt på det sidste, tror kun der har været en uterus ruptur den sidste måned, og afdelingen har været Halvtom meget af tiden. Jeg synes nu det er meget rart, håber bare ikke Thea keder sig…
Jeg har fået at vide at jeg skal informere hele det obsteriske Samfund I DK om at vores illegal abortpige overlevede! udskrevet for 14 dage siden og kom til kontrol igår. Hun så ok ud- alle 32 kg af hende. Hun klarer den sgu, fedtJ

For et par dage siden havde vi den første vaginale fødsel af tvillinger der har været siden jeg kom! Jeg blev kaldt om natten og idet jeg træder ind på stuen bliver tvillingA født som sædefødsel! Heldigvis et godt barn og tvillingB kom hurtigt efter med hovedet først. Der var det så lige at jeg måtte informere de søde sygeplejersker om at ved tvillingefødsel er det ikke mig men lægen der skal kaldes(Og vi har jo altså 2 af dem!) og ved sædefødsel er det ikke mig men lægen der skal kaldes, og ved tvillingefødsel hvor tvillingA synes den skal kure ud på “røv og albuer” skal de gøre klar til kejsersnit og så kalde lægen- IKKE MIG! Nå men alt gik jo godt, 2 dejlige og sunde børn og man kunne kun trække på smilebåndetJ

Ellers har den seneste tid været præget af virkelig væksthæmmede og tørre børn og en farlig masse genoplivning, både Thea og jeg er virkelig trætte af at ventilere børn! Men de der udsultede unger er jo seje og de er som små sugemaller der kan lugte en pat I flere meters afstand, der skal altså noget til at tage livskraften fra sådan nogle- skønt!

Nu når mit første kapitel hernede er ved at være slut er det vist tid at gøre status; jeg har lært så meget at jeg slet ikke selv er klar over det! Især fagligt selvfølgelig. og det har helt sikkert været en tid hvor der har været mange “første gange”! På det mere personlige plan er jeg så taknemmelig for at jeg har fået chancen for at lære lidt om hvordan det er at leve I Ethiopien, drikke øl med et får, lært at elske en nationalspise der minder om en rulle sur gaze og sætte pris på at gå med trusser! På den bitre side kan jeg informere om at der ikke blev brug for den fine kagedåse jeg fik af mine kolleger inden jeg tog afsted- altså der vanker ingen wienerbasser!!

Vi ses lige om lidt, jubiiii!!J

Mange knus og kram Velinda som overhovedet ikke er blevet tyndere, totalt skuffende! Ingen orme eller amøber, Så CFA og LSØ- jeg kan ikke hooke up, sorry.